Vi har skabt Clean up, fordi vi vil passe på dig. Fordi vi ønsker et no-nonsense produkt, som alle kan benytte uden bekymring.

Hele Clean Ups sortiment bærer Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans. Produkter, der er Blå Krans-certificerede, indeholder ikke parfume eller øvrige allergifremkaldende stoffer. Det er gode nyheder for dig, der er forsigtig med hvilke produkter, du eksponerer din krop og hud overfor. Endnu bedre, hvis du er indehaver af sensitiv hud eller eksisterende allergier. Måske er du gravid eller ammende? Clean Up er til dig.

Det kan også tænkes, at du helst er fri for, at parfume skal overdøve livets små nuancer. Hvis du minder bare en smule om os, så elsker du duften af din partners hud - ikke deres shampoo med syntetisk æbleduft. Vores produkter er også designet til at give frisørerne en pause. Forestil dig, hvis dine hænder hver dag skulle eksponeres for talrige parfume- og konserveringstunge produkter. Det er nok til at irritere og udtørre selv de mest tolerante hudtyper.

Så nu er din hud og hovedbund dækket ind, men hvad med dit hår? Vi havde ikke lyst til at være endnu et brand i rækken med gode kvalifikationer og tvivlsomme resultater. Vi sigtede efter at parre allergivenlige ingredienser med rigtig gode hårdage. Derfor finder du kun potente formler af salon-kvalitet i vores sortiment. De frisører, vi har arbejdet med under tilblivelsen af Clean Up, er begejstrede for resultaterne - det håber vi også, du bliver.