Silikone i hårpleje - det skal du vide
Hvad er silikone?
Al silikone stammer fra silica, der er et natuligt mineral. Silikonen udvindes som polymer og anvendes i en lang række produkter, herunder kosmetik og hårpleje.
Hvorfor anvendes silikone så hyppigt i hud- og hårpleje?
Silikone er en populær ingrediens i både makeup, hudpleje og hårpleje. Stoffet anvendes i nogle produkter til at sikre en lækker, glat konsistens, mens det i andre - særligt hårpleje - anvendes for dens gode egenskaber på hårstrået. Intet kan glatte og lukke det yderste skællag på et hårstrå som silikone kan. Det vil ofte være silikoneindholdet i et hårprodukt, der giver tørt, spaltet og porøst hår et glansfuldt, sundt look.
Er silikone skadeligt for håret?
Det vil det i nogle tilfælde være, ja. Silikone findes i mange udgaver, hvoraf nogle binder sig til og tynger hårstrået mere end andre. Men fælles for alle silikonetyper er, at de kan renses ud af håret igen med den rette shampoo. Hvis du anvender en ganske almindelig shampoo uden silikone - eller endnu bedre - en afrensende af slagsen som vores Shampoo 1, vil silikonen blive fjernet fra håret igen ved hver hårvask. Problemerne opstår typisk, hvis din shampoo (og conditioner) indeholder silikone, samtidig med at dine serum- og stylingprodukter også gør det. Så tilfører du mere og mere silikone til hårstrået for hver hårvask, og der vil danne sig en film på håret, som forhindrer næring og fugt i at trænge ind. Med tiden kan denne barriere give håret et tørt, trist udseende.
Er silikone skadeligt for miljøet?
Her kan vi utvetydigt svare: ja. Silikone er ikke bionedbrydeligt, og vil derfor med tiden ophobe sig i vandmiljøer og føre til forurening, når du vasker hår og efterfølgende skyller silikonestofferne ud i afløbet. Af den årsag er der mange, der forsøger at undgå silikone i hårprodukter.
Er der silikone i Clean ups produkter?
Hverken Shampoo 1, Shampoo 2 eller Conditioner indeholder silikone. Det samme gælder for vores stylingprodukter. Det eneste produkt i Clean ups sortiment, der indeholder silikone, er vores Serum. Vi anvender en silikone-type - Dimethicone - der er godkendt af Astma Allergy Nordic.