Indholdstoffer
Hos Clean up vil vi gerne passe på dig. Derfor har det været altafgørende for os at opnå Asthma Allergy Nordics certificering, der også kendes som Den Blå Krans. Certificeringen rummer blandt andet et krav om, at Blå Krans produkter skal afspejle ønsket om at hjælpe forbrugere, der i forvejen er ramt af hudallergi, parfumeallergi eller er i risiko for at udvikle allergier.
Derudover er Asthma Allergy Nordic en allergimærkning, der også stiller krav til, at stoffer, der tidligere har været skyld i allergi hos forbrugere, under ingen omstændigheder må findes i certificerede produkter.
Certificeringen garanterer, at produkter fra Clean up ikke indeholder:
- Syntetisk og naturlig parfume
- Æteriske olier
- Formaldehyd og stoffer, der kan frigive formaldehyd
- Konserveringsmidlerne kathon, MI og MCI
Målet med Clean up har hele tiden været at skabe hårpleje med fokus på høj performance, samtidig med at skabe så rene produkter som muligt. Det har vi gjort ved at fravælge parfume, allergifremkaldende stoffer og ved at tilføje økologiske ingredienser i det omfang, der var muligt. Derudover har vi tilføjet ingredienser som panthenol, glycerin, aloe vera, hvedeprotein og kokosolie blandt flere, for at højne kvaliteten i produkterne, så du ikke skal gå på kompromis med produkternes egenskaber, blot fordi du vælger hårpleje, der er sikkert at bruge for din hud og dit hår.
At produkter er sikre for forbrugeren at anvende, er ofte noget, som gældende lovgivning regulerer og stiller krav til. Men på samme tid stiller lovgivningen sjældent krav om reguleringen af allergifremkaldende stoffer som fx parfume, som er en af de allergener, der oftest nævnes i forbindelse med hud- og hårpleje. Det er stadig tilladt at tilsætte parfume i enormt mange produkter, selvom parfume er en af de mest hyppige årsager til allergi.
Med Clean up vil vi gerne gå forrest med high-performance hårpleje, der samtidig sikrer dig og din hud. Vi stiller store krav til vores producent, ingredienserne vi bruger og til vores team, der dagligt arbejder for at parfumefri og allergivenlig hårpleje skal blive en større del af forbrugerens såvel som frisørens daglige rutine.
Under hvert produkt kan du finde ingredienslister samt en nøje beskrivelse af udvalgte ingredienser, som gør en forskel i vores hårpleje. I dette blogindlæg kan du blive klogere på egenskaberne bag en række af de ingredienser, der går igen i vores serie.