Spot på ingredienser
At skabe en hårplejeserie uden parfume og allergifremkaldende stoffer, krævede et tæt samarbejde med en lang række dygtige mennesker. Især samarbejdet mellem kemikere og frisører (med den rette viden om ingredienser og hvad, der virker) var afgørende. Clean up indeholder eksklusive, plejende og naturlige ingredienser for at sikre formularer af høj kvalitet, der ikke går på kompromis med vores certificeringer.
Økologisk kokosolie
Det er videnskabeligt bevist, at olien fra kokosnødden kan trænge ind i et ødelagt hårstrå og genopbygge det naturlige fedt, som hårstrået har mistet, hvis håret ikke er blevet plejet, som det burde. Derfor er kokosolie en unik kilde til blødt, glansfuldt og fugtmættet hår.
Rødbedeekstrakt
Rødbede er rig på calcium, vitamin B, vitamin C, kalium og fosfor, hvilket medvirker til at øge blodcirkulationen i hovedbunden, men også gennemfugter med en antibakteriel virkning.
Hydrolyseret hvedeprotein
Beriget med vitamin-E og antioxidanter, og giver håret den bløde, silkeagtige fornemmelse. Hvedeprotein er velegnet til at hjælpe håret med at bevare naturlig elasticitet samt pleje og nære hårstrukturen og hovedbunden.
Arganolie
Marokkos guld, som denne superolie også kaldes. Det er bestemt ikke uden grund, da olien er rig på vitamin-E og F, omega 3, 6 og 9 og desuden også fyldt med antioxidanter.
Keratin
Et hårstrå består af 90% keratin og 10% vand, hvilket gør keratin til hårets allervigtigste byggesten, som naturligvis også reparerer og styrker håret.
Aloe Vera
Planten, som er kendt for dens multivirkende, fugtgivende og skånsomme egenskaber. Gelen indeholder 98% vand og rummer både A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin, B-vitaminer, folinsyre, kalcium, jern, zink og magnesium.
Glycerin
Endnu en fugtgiver, som giver intens fugt til tørstige hårstrå og en tør hovedbund. Glycerin er med til at give håret og hovedbunden de bedste vilkår, og gør, at håret bliver stærkere og ikke knækker så nemt. Glycerin arbejder rigtig godt sammen med aloe vera, som vi også bruger i mange af vores produkter.
Solsikkeolie
Det er svært at komme uden om olie i hårpleje. Fedt og antioxidanter fra solsikkeolie er guld værd for tørt, livløst hår, da olien nærer håret indefra.
Panthenol
Fugtgivende og blødgørende egenskaber er den primære grund til, at panthenol er en populær ingrediens i både hår- og hudpleje. Panthenol kan forbedre hårets struktur, smidighed og glans samt reparere beskadiget hår, og derudover trænger det nemt ind i håret og giver fugt til både hår og hovedbund.