Sådan forebygger du hårtab

Det er frustrerende at tabe håret og det tærer på selvtilliden. Derudover kan det sætte gang i en masse tanker om, hvad der mon kan være årsagen til hårtabet. Måske er du i den uheldige situation, at du taber dit hår, eller måske vil du bare gerne forebygge et eventuelt hårtab. I denne artikel har vi samlet de bedste råd fra vores professionelle frisører, som har været med til at skabe Clean up. 

De mest kendte årsager til hårtab

Stress
Stress kan påvirke både fysik og psyke negativt, herunder vægt, humør, immunforsvar m.m. Det kan desværre også påvirke dit hår, da en stor andel af hårsækkene kan gå i hvilefase på samme tid, når din krop udsættes for stress. Det resulterer i, at dine hårstrå frastødes og falder af over en kort periode. 

Graviditet og hormoner
Mange oplever hårtab efter en graviditet. Det skyldes, at håret ofte går over i en hvilefase efter fødslen. Her er det i høj grad de hormonelle forandringer, som spiller ind. Nybagte forældre kan også føle sig mere stressede grundet mindre søvn og en ny, ukendt rolle, som de pludselig skal tilpasse sig. Dette kan også føre til hårtab. 

Læs også: Sulfater i shampoo - det skal du vide

Overgangsalderen
Progesteron- og østrogen-niveauet falder, når du går i overgangsalderen. Dette kan også give anledning til hårtab. 

Kost
Ligesom kosten kan påvirke dit velbefindende, kan den også have betydning for dit hårs overordnede sundhed. Sørg derfor for at spise sundt og varieret, hvis du vil sikre de optimale betingelser for dine lokker. 

Stylingprodukter og varme
Hvis dit hår udsættes for skrappe stylingprodukter på ugentlig basis, kan de ophobe sig i hovedbunden og bevirke, at dit hår ikke vokser, som det plejer. Derfor er det vigtigt, at du får renset håret i dybden mindst én gang om ugen. Her er vores Shampoo 1 ideel, da det er en dybderensende shampoo, som ikke stripper hår og hovedbund. Ligeledes kan daglig brug af stylingredskaber med for høj varme gøre, at dit hår blive porøst og til sidst knækker. Vær derfor omhyggelig med varmebeskyttende produkter, inden du bruger stylingredskaber. Vores Serum 7, som kan bruges i både vådt og tørt hår, indeholder farve- og varmebeskyttende ingredienser. 

Hårtabssygdom

Alopecia er navnet på en delvist arvelige sygdom, som gør, at du taber hele eller dele af dit hår. Sygdommen kan også opstå, selvom der ikke er en øget familiær forekomst. Fx hvis du bliver udsat for bestemte miljøfaktorer (infektioner) eller psykisk stress, store livsændringer mm. 

Læs også: Silikone i hårpleje - det skal du vide 

Hvad kan du selv gøre her og nu?

- Begræns brugen af føntørrer og stylingredskaber. Reducér varmeniveauet, hvis ikke du kan undvære at bruge redskaberne helt.

- Vask ikke hår hver dag, men væn håret til at blive vasket 1-2 gange om ugen, da hyppig hårvask kan ødelægge hårets naturlige struktur. 

- Vælg parfumefrie og allergivenlige hårplejeprodukter.

- Undgå overforbrug af stylingprodukter.

- Brug elastikker uden metal, da metaldelen slider på håret og på sigt knækker hårstråene.

- Spis varieret og drik masser af vand. Eventuelt suppleret af relevante vitaminer/kosttilskud.